Moki Dugway

En stejl smal bjergvej – af grus


Moki Dugway

En stejl smal bjergvej – af grus

Moki Dugway er en del af Utah State Route 261, som ligger helt i det sydlige San Juan County. Vejen løber 34 miles mellem highway 95 og highway 163.

Det meste af route 261 er fint asfaldteret, men den stejle del kaldet Moki Dugway er en grusvej. "Moki" er en lokal betegnelse for det gamle Puebloan-folk, der beboede Colorado Plateau for hundreder af år siden. "Dugway" er et udtryk, der bruges til at beskrive en vejbane udskåret fra en bjergskråning. Moki Dugway Scenic Backway er en strækning af Highway 261 i Utah, som bliver til en grusvej, der dramatisk og med adskillige hårnålesving føre ned ad en klippeside med et fald/stigning på op til 11%.

Langs denne unikke vejstrækning, som bogstaveligt talt er hugget ud af klippens overflade, har man en fantatisk udsigt over Valley of the Gods samt over San Juan River Canyon, hvor striberne af forskellige farvede klipper skaber det, der er kendt som "Navajo Tapestry". Hvis du kigger ud mod horisonten, kan du endda også se Monument Valley.

Men pas på og hold godt udsyn på vejen, da den visse steder bliver smal og det kan være vanskeligt at passerer en modgående. Der er ingen faciliteter langs Moki Dugway-strækningen af Highway 261.

Vejen er åben året rundt. Ruten er sikker og farbar for personbiler, men du bør køre med ekstra forsigtighed, især hvis du trækker en trailer eller kører en RV eller et andet stort køretøj.