Praktiske informationer om USA


Praktiske informationer for din USA rejse

Her har vi samlet en række nyttige informationer om Vores USA. Disse oplysninger kan være nyttige ved dit USA roadtrip. Informationerne er dels egne erfaringer og del informationer fra andre sider med USA indehold.

Vi tager forbehold for ændringer i disse oplysninger. Der kan ske ændringer, som vi naturligvis løbende vil forsøge at opdater. Men vi kan ikke garanterer, at alle informationer altid er helt op

Ekektricitet og elektronik Klima og tidszoner
Flyforbibdelser og rejseforsikring Kørsel og færdselsregler
Kreditkort, kontanter, drikkepenge og valuta Pas- og visumregler


Elektricitet og elektronik

Elektricitet
USA har næsten alle steder 110-120 volt vekselstrøm, 60 Hertz. Du kan ikke bruge en almindelig dansk stikprop, men får brug for en rejseadapter. Den amerikanske stikproppen har brede og flade ben. Hvis du medbringer danske apparater skal du altid undersøge om dit apparat kan virke ved 120V, 60Hz. Det er ikke alle danske apparater som du kan bruge i USA. Mange ladere, strømforsyninger, barbermaskine osv. er dog universale, eller kan omstilles. Nogle hoteller kan tilbyde en 120/230V omformer.

Elektronik

Husk at oplade din medbragte apparater inden afrejse, telefoner, tablets, GPS osv. Sikkerhedskontrollen kan bede dig tænde dem. Det er også praktisk, at du ikke nødvendigvis skal starte dit USA besøg med at finde en stikkontakt.


Flyforbindelser og rejseforsikring

Flyforbindelser
Der kommer flere og flere direkte forbindelser fra København til flere byer i USA. Men ofte skal du påregne et skift i Europa eller USA. Hvis du skal til vestkysten foretrækker vi at skifte i det østlige USA. Det deler rejsen mere op, så du ikke skal side i 11 timer i flyet.

Hvis du mellemlander i USA skal du normalt i første lufthavn gennem paskontrol, immigration og toldkontrol. Din bagage er normalt mærket med slut lufthavnen, men du skal ved første mellemlanding i USA.

 

Forsikringer

Dit gule eller blå sygesikringsbevis gælder ikke i USA. Du skal derfor altid forsikrer dig på anden vis. Undersøg om der er rejseforsikring via din indbos forsikring eller om det kan tilkøbes. Husk det skal være med dækning i USA (hele verden). Det er også muligt, at du har rejseforsikring via dit kreditkort. Alternativt kan du flere steder købe separate rejseforsikringer. Overvej også om du vil have en afbestillingsforsikring.

USA selv hente din bagage og bringe den et kort stykke til en ny bagage indlevering. Nu flyver du så indenrigs og kan gå direkte ud fra næste lufthavn.

Immigrationen kan tage lidt tid, så husk at have mindst to timer imellem dine fly forbindelser i USA


Kontanter, kreditkort, drikkepenge og valuta

Kontanter, kreditkort, drikkepenge

Du skal medbringe mindst et kreditkort når du rejser til USA. Et Visa/ Dankort virker upåklageligt som betaling, men er ikke altid godt nok, når der skal stilles sikkerhed for depositum. Medbring derfor også et andet kort. De mest anvendte kreditkort i USA er Visa, Mastercard/Eurocard og American Express. Det er desuden nemt at hæve kontanter i automater.

Det er ikke nødvendigt at medbringe mange kontanter. Men husk altid nogle små dollarsedler, som kan bruges til drikkepenge. I USA er drikkepenge ikke inkluderet i prisen. Folk i servicefagene har en lav grundløn og er derfor helt afhængige af drikkepenge. De fleste foretrækker at få deres drikkepenge i kontanter, men du kan også lægge drikkepengene til regningen, hvis du betaler med kort.

Bartenderen forventer mellem 1 og 5 dollars i drikkepenge alt efter hvor mange drinks, du bestiller ad gangen. Det er velset, at lægge mindst en dollar om dagen i drikkepenge til stuepigen. Får du hjælp til at bære din bagage op til værelset, eller hjælper dørmanden dig med en taxa, bør du give 1-3 dollars i drikkepenge. Taxa chaufføren skal have mellem 15 og 20 procent i drikkepenge og det er velset at runde op til nærmeste lige beløb. De amerikanske dollarsedler ligner hinanden og har samme størrelse. Så vær opmærksom, når du betaler og får penge tilbage.

Vauta

Møntfoden i USA er dollars ($) og forkortes USD. Der går 100 cents på en dollar. En dollar er ca. 7 kr. (januar 2017). Se aktuel kurs her Nationalbankens hjemmeside


Klima og tidszoner

Klima

Klimaet i USA er som følge af landets størrelse meget varieret og med alle klimazoner repræsenteret. Fra tropisk klima på Hawaii og det sydlige Florida til polar klima i det nordlige Alaska.

De sydlige og vestlige regioner har en tendens til at være varmere og tørrere, mens der i nord og øst er mere tempereret med koldere vintre. Vejret langs kysterne er naturligt mildere end i fastlandsområderne. Bjergområderne er i stigende højder normalt koldere og får mere nedbør.

Om sommeren kan du på samme rundrejse derfor opleve store temperatur forskelle fra 50 grader i nogle ørkenområder og til måske kun 15 grader ved kysten i det nordlige Californien.

Det bedste rejsetidspunkt afhænger af, hvor i USA du vil hen. Det sydlige Californien og især Florida er oplagte rejsemål året rundt. Rocky Mountainsstaterne anbefales fra maj til oktober og det nordøstlige USA anbefales fra maj til november. Sydstaterne anbefales fra april til november. Dog kan der blive meget varmt i juli og august.

Men med den rette påklædning kan du dog rejse i det meste af USA hele året. New York er også hyggeligt ved juletid, selv om der kan være både frost og sne.

 

Tidszoner

USA dækker fire tidszoner og er 6-9 timer efter dansk tid afhængig af, hvor i USA du befinder dig.De fleste steder følger tidszoner statsgrænserne, men ikke altid. Der kan også være forskel på hvor og hvornår der er sommer tid.

Spørg de lokale hvis du er i triviel om tiden. Du kan også benytte denne side, hvil du vide, hvad klokken er i en amerikansk by netop nu. www.timeanddate.com


Kørsel og færdelsregler

Veje og kørsel

USA er et sandt eldorado for bilister og vejnettet er veludbygget i alle stater.

Amerikanske færdselsregler er dog lidt anderledes end de danske. Hertil kommer vejskilte i et andet design, end vi det kender fra Europa. Afstande og hastighed vises miles (1,6 km).

Nogle af de største forskelle fra Danmark er, at det som udgangs punkt er tilladt at dreje til højre for rødt lys. Du skal naturligvis holde tilbage for fodgængere, cyklister og tværgående trafik. Der kan dog væreskilte med No Turn on Red.

En anden særlig amerikansk specialitet er vejkryds med såkaldte 4 Way Stops eller alternativt 3 Way Stops i T-kryds. Her skal alle stoppe helt op, før de efter tur kører ind i krydset. Det er faktisk nemt når du først har prøvet det.

En anden specialitet er ”center lane” som er en vejbane på midten opmærket med gult og beregnet som vestresvingsbane – fra begge sider. Hermed undgår svingende bilister at spærre for ligeud kørende.

På motorveje kan du opleve særlige kørebaner skiltet med Diamond Lanes og Car Pools. Der er baner forbeholdt biler med mindst to eller tre personer (fremgår af skiltet)

Vær også opmærksom, at det på motorveje er tilladt at overhale højre om. Da lastbiler må køremed samme hastighed som andre, vil du også opleve at de overhaler dig.

En særlig vigtig regel er, at du aldrig må overhale en holdende skolebus, som har det blinkende stop skilt tændt. Så skal du stoppe – uanset om bussen holder i din kørebane eller i den modsatte retning. Vent til skiltet bliver slukket.

Det er nemt at færdes i trafikken i USA, alt glider normalt meget smidigt. De fleste amerikanere tager godt hensyn og lukker dig gerne ind i trafikken.  Brug af sikkerhedssele er i øvrigt obligatorisk.


Pas- og visumregler

Pas- og visumregler

Som dansk statsborger, der skal på ferieophold i USA, kan du normalt frit rejse ind i USA uden visum, på det såkaldte Visa Waiver Program, ved ophold i op til 90 dage.

Du skal som dansk statsborger på ferie altid udfylde en online ESTA ansøgning. For at gøre processen nem, findes der en dansksproget udgave.  Der er et gebyr for ESTA formularen på 14 dollars (2017), som skal betales med et kreditkort, når du har udfyldt formular. Pas på "fup" hjemmesider, som tilbyder ESTA og ofte tager en meget højere pris.

Når du har svaret på alle spørgsmål og godkender du formularen, får du et ansøgningsnummer. Normalt få du så svar/godkendelse i løbet af få sekunder. Du skalansøge senest 72 timer før afrejse. Alle – også børn skal have en ESTA godkendelse for at kunne rejse ind i USA.

Når du har fået din ESTA godkendelse, er den gyldig i to år og kan benyttes til flere USA rejser. Det kræver dog, at dit pas ikke udløber i denne periode. Dit danske pas skal være maskinlæsbart og det skal være gyldigt under hele dit ophold.

Læs Udenrigsministeriets vejledning om pas og ESTA/visum her