Saguaro National Park


Kom helt tæt på de store kaktus

Saguaro National Park ligger ved byen Tucson i Arizona. Parken består af to områder henholdsvis øst og vest for Tucson. Den vigtigste attraktion i nationalparken er saguaro kaktusserne, som også har givet parken dens navn. Der er masser af kaktusser i begge dele, så med mindre du er meget entusiastisk, kan du sagtens nøjes med at besøge den ene.

Parken ligger i sonora ørkenen og det er nemt at opleve de mange flotte kaktusser, da du kan køre rundt i begge parker. Du kan holde ind flere steder og gå en tur rundt på stierne, hvor du kommer helt tæt på de store kaktusser.

Udover kaktusser er Saguaro National Park også hjemsted for mange dyr. Talrige dyr ynder at bo inde i kaktusserne. De graver sig ind i Kaktussens indre og det kan forsage dens død. I ørkenen lever bl.a. pumaer, prærieulve, præriehare, flagermus, rotter og mange fugle.

Saguaro bliver op til 200 år gammel og der over en million af den i national parken. En voksen kaktus vejer op til et ton og først i en alder af ca. 75 år, får den arme. Kaktusserne blomster i maj og juni. Nogle blomster kun et halv døgn. Den højeste Saguaro der er målt var 24 meter.

Husk at besøge visitor centeret, hvor du udover information om parken også finder udstillinger, der fortæller om dyr, planter og historien i området. Husk at medbringe vand og solbeskyttelse - da det er en ørken og der kan blive meget varmt. Det kan være en god ide at planlægge dit besøg omkring solopgang eller solnedgang, både for at opleve det flotte syn og for at undgå den værste varme.