Santa Monica


Strand og by

Santa Monica er en badeby ved Los Angelse, kendt for molen, den gode strand og den er et godt alternativ til at bo i selve Los Angeles.

Santa Monica har rigtig meget at byde på, her finder man en gågade med masser af trendy butikker og små caféer og restauranter. Man kan også nemt få en hel dag til at gå på den gode og meget brede sandstrand. Her er livreddere på vagt fra sol opgang til solnedgang. Der er også mange andre aktiviteter ved stranden, der er boldbaner, legeplads og man kan cykle eller stå på rulleskøjter langs stranden. Følg også strandpromenaden ned til Venice Beach, det er en oplevelse.

Santa Monicas mest kendte varemærke er dog helt klart den gamle mole, der har en forlystelsespark og mange restauranter at byde på. Om aftenen er det hele lyst op, og er et meget populært udflugtsmål for både lokale og turister. Det er naturligvis også muligt at tage ind til selve Los Angeles og Hollywood.

Vi har boet to gange i Santa Monica, begge gange på det lille Seaview Hotel. Hotellet er lidt gammeldags, men ligger perfekt tæt på stranden og molen og i gå afstand til centrum og gågaden. Det er nok det billigste hotel i området og der er rent faktisk havudsigt fra nogen af værelserne.